Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen

Dato
Lørdag d. 23. oktober 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted
Marstal Kirke, Kongensgade 35, 5960 Marstal

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen i Marstal Kirke

Lørdag den 23. oktober kl. 16.00 slår Marstal Kirke dørene op for en koncert med Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, som under overskriften ”Vores sange” er tilbage med alle deres kendte sange gennem 35 år.

For et par år siden genoptog de to sangerinder samarbejdet og gav en række koncerter med deres egne populære sange. Det var en succes, som de nu udbygger og turnerer rundt med. Der er fulde huse over alt, hvor 1980’ernes og 1990’ernes hits som ”Sig, du kan li’ mig”, ”Ud under åben himmel” og ”Indianer” bliver spillet. Duoen, som akkompagneres af nogle af landets bedste musikere, lover en medrivende koncert, som både spreder humør og glæde, men også eftertænksomhed. Det er evergreens, der rammer det liv, vi lever lige nu og her.

Billetsalg fra Marstal Menighedshus

Torsdag den 14. oktober kl. 15.00-17.00

Fredag den 15. oktober kl. 15.00-17.00

Fredag den 22. oktober kl. 15.00-17.00

Pris: voksne 150 kr. børn 75 kr.

 

Resterende billetter sælges ved kirkedøren en time inden koncerten. Har du ikke mulighed for at møde op og købe billet, kan den reserveres ved at ringe til Kirsten Svane på 51 62 48 95.